Probiotiske bakterier kan defineres som “levende mikroorganismer der skaber en gavnlig og sundhedsfremmende effekt i og på deres vært”
Probiotiske bakterier er altså levende mikroorganismer, der bl.a. understøtter en sund tarmfunktion og fremmer immunfunktionen. De lever fra vores mund til vores endetarm og bidrager signifikant til vores overordnede sundhed.
I fordøjelseskanalen er den mindste koncentration af disse bakterier i mavesækken, som er for sur til kolonisering, lidt flere lever i tyndtarmen, der er mere basisk men langt flest lever i tyktarmens ideelle iltfattige, varme og mørke miljø. I kroppens slimhinder findes også et betydeligt antal.
Faktisk er 90% af alle celler i kroppen bakterier i tyktarmen, hvilket vil sige at vi cellemæssigt er i kæmpe undertal. 10 til 1 mellem bakterier og menneskeceller!!
Flere hundrede forskellige mikroskopiske arter, nogle essentielle for sundheden, andre patologiske, lever i eller rejser igennem vores system. I et sundt fordøjelsessystem lever disse forskellige arter i balanceret harmoni. Ud af de mange hundrede forskellige arter er Lactobacillus og Bifidobacterium de mest forekommende i vores system.
Lactobacillus stammerne findes i svælget, spiserøret, maven og tarmene samt i vagina.
Bifidobacter stammerne findes primært i tarmene og rektum.
De gavnlige mikroorganismer vedligeholder og styrker den generelle tarmbarriere og medvirker i reguleringen af tarmens bevægelse. De hjælper desuden med at producere essentielle næringsstoffer som brændstof til tarmoverfladen ved hjælp af fermentering af fibre, syntese af forskellige vitaminer samt facilitering af nærings- og mineraloptagelse. De gavnlige bakterier hjælper desuden ved at nedbryde og afgifte forskellige kræftfremkaldende enzymer, andre molekyler, hormoner og medicinrester.
Forskning har påvist at probiotiske bakterier kan hindre og kontrollere væksten af sygdomsfremkaldende bakterie-stammer ved at konkurrere om næring og koloniserings-steder på tarmoverfladen, samt producere anti-bakterielle forbindelser såsom organiske syrer, hydrogen peroxid og stimulere kroppens immunfunktion.
Probiotiske bakterier modulerer immunsystemet både lokalt i tarmoverfladen, distalt i slimhinder og systemisk. Der er faktisk flere immunceller i tarmen end samlet i resten af kroppen, hele 70 % af vores immunfunktion sidder i tarmoverfladen hvilket skyldes, at det er den klart største overflade hvor vi er i kontakt med udefrakommende sygdomsfremkaldende bakterier, virus og parasitter. Et areal på størrelse med flere fodboldbaner, kun adskilt af en meget tynd tarmoverflade kræver stor årvågenhed fra vores immunsystem..
Probiotika har klinisk vist at kunne hjælpe ved allergier og autoimmunitet på grund af den immunmodulerende effekt samt fordøjelsesbesvær som Chrohn’s sygdom, irritabel tyktarm og diarré. Noget af den absolut nyeste forskning viser desuden at probiotika tilskud måske kan hjælpe visse kræftpræparater mod tumorer ved at stimulere immunforsvarsmekanismer. LINK
Behandling med tilskud af probiotika, som genskaber balance i mikrofloraen viser sig desuden effektiv i almindelige kvindelige lidelser som bakteriel overvækst i skeden, svamp og urinvejsinfektion. Dette er fordi skeden også er et fint balanceret økosystem på samme måde som tarmen. De dominante Lactobacillus bakterier laver normalt dette miljø for surt (ph-værdi mæssigt) til at sygdomsfremkaldende bakterier kan overleve. Men dette system kan nemt komme ud af balance af flere faktorer såsom antibiotika, sæddræbende creme og p-piller. I øvrigt endnu en god grund til at føde naturligt, i det barnet, som er sterilt, kommer igennem fødselskanalen udsættes det for moderens bakterier.
Det er desuden vigtigt at tage en probiotika kur under og efter behandling med antibiotika. Da antibiotika ikke alene slår de ubudne bakterier ned, men også alle de gavnlige. Det kan skabe ubalancer, hvis ikke der rettes op på balancen med det samme.
Probiotika kan som tilskud sagtens indtages oralt da de overlever mavesyren og galdesaften og efterfølgende sætter sig fast i slimhinder og på tarmoverfladen hvor de koloniserer og etablerer beboelse. Dog skal man fortsætte med at tage tilskud løbende da probiotika som tilskud kun kan overleve i ca. 14 dage i kroppens egen mikrobiom.
Dosis: mellem 5 – 50 milliarder CFU’s (colony forming units) dagligt i et bredspektret probiotika tilskud alt efter behov.
Prebiotika
Prebiotika er ikke-fordøjelige fødevarer der stimulerer vækst og aktivitet af de probiotiske bakterie-stammer. Den mest forekommende type af prebiotika er fra de opløselige kostfibre inulin.
Inulin er almindeligt i mange planter eksempelvis:
Rå jordskokker
Rå hvidløg
Rå porre
Rå løg
Kogt løg
Rå asparges
Råt hvedeklid
