Efter at have levet tre år i Kina er jeg selv blevet en inkarneret tedrikker, ikke mindst på grund af smagen men også fordi te og især grøn te har vigtige sundhedsfremmende egenskaber som kineserne har kendt til i flere årtusinder.
Alt te kommer fra den samme plante Camellia sinensis, af de mange forskellige sorter er de tre vigtigste-grøn, sort og oolong.
Forskellen mellem disse typer af te findes i deres behandling under fremstillingen.
Grøn te, som jeg vil koncentrere mig om i nedenstående er lavet af ugærede blade der behandles meget skånsomt og derfor indeholder den højeste koncentration af stærke antioxidanter kaldet polyphenoler. Den vigtigste gruppe af disse antioxidanter er Catechinerne, der findes i 4 undergrupper kaldet: EC, EGC, ECG og EGCG. Den sidste, EGCG er den mest undersøgte på grund af dens styrke. Til sammenligning er den antioxiderende effekt i grøn te’s polyphenoler mere end 40 gange større end vitamin C og E. Antioxidanterne i grøn te hjælper bl.a. ved at uskadeliggøre de frie radikaler. Mange forskere mener at de frie radikaler er en af de største faktorer i kroppens aldringsproces såvel som udviklingen af en række sundhedsproblemer herunder hjertekarsygdomme og cancer.
Grøn te er undersøgt grundigt i menneske-, dyre- og laboratoriestudier. Resultaterne af nogle af disse studier viser at grøn te kan have en positiv virkning på følgende områder:
- Grøn te hjælper med at opretholde sunde celler og DNA.
- Grøn te hjælper med at bevare et stærkt immunforsvar.
- Grøn te bidrager til oprettelsen af sunde tænder og tandkød.
- Grøn te kan hjælpe med at forhindre oxidation af kolesterol og triglycerider.
- Grøn te hjælper mod åreforkalkning.
- Grøn te hjælper med at rense og afgifte kroppen.
- Grøn te kan hjælpe kroppen i kampen mod cancerceller.
- Grøn te virker lindrende ved irritabel tyktarm.
- Grøn te kan medvirke til vægttab.
Jeg får en del te sendt fra Kina og Japan men skal jeg købe i Danmark er det altid hos Sing tehus. http://singtehus.dk/