Ring ind og book en behandling på 33 75 10 05. Find os på Nygade 6, 3.sal tv, 1164 København.

I følge traditionel kinesisk medicin, er hver sæson associeret med forskellige organer; foråret er forbundet med Lever og Galdeblære, sommeren med Hjerte og Tyndtarm, sensommeren med Milt og Mave og vinteren med Nyre og Blære. Efteråret er Lungernes og tyktarmens sæson. Lungerne har som vigtigste opgave at optage nyt og give slip på gammelt; udvekslingen af ilt og kuldioxid. Tyktarmens funktion er den samme, at optage de sidste rester næring og vand og give slip på affaldet. Lungerne er forbundet med vores samlede overflade; huden og behåringen og altså derfor grænsen for hvad der er os og ikke os. Emotionelt er lungerne associeret med tristhed, sorg og evnen til at give slip på gamle ting. Personer, der hænger fast i fortiden, og har svært ved at give slip kan ofte ses havende problemer med lungerne i klassisk kinesisk medicinsk forståelse.
   
 
Efteråret er perioden hvor det drejer sig om at gå ind i introspektion, for at se på hvor vi er, hvad vi har og forberede tilbagetrækningen over vinteren og året der kommer. Det er en vanskelig sæson for mange af os, i det vi savner sensommeren, dens varme og energi, og har udsigten til den kolde og mørke vintertid forude.
Samtidig er tabet af sommerens lys vanskelig for mange af os, og allerede her om efteråret er der en del mindre lys hvilket kan give indtrykket af tristhed.
Dette medfører at vi tenderer til at fokusere på vores frygt og forestillede problemer, netop derfor er det en overgang der kræver vores opmærksomhed for ikke, at blive deprimerende. Det er tidspunktet til at forberede os på vinteren, hvor mørket for alvor sætter ind.
 
Det er også tidspunktet for yderligere udveksling med andre mennesker –hvor sommeren var perioden for let konversation og ’snik snak’ er efteråret omhandlende dybere udveksling vedrørende mere fundamentale værdier.
 
Fokus – se på dig selv frem for at dømme andre. Hvis vi ser negative træk og dårlig opførsel fra andre er det bedre at undgå dem helt frem for at dømme dem.  
 
Udveksling – hver vejrtrækning er en udveksling med verden og derfor med andre. Læg mærke til vejrtrækningen, vi er i stand til at føle dybt med hvert åndedrag, vores udveksling med verden og kommunikation med det udenfor.
 
Forsvar – dig selv fra ydre angreb. Efteråret er en tid hvor vi er lidt mere sårbare. Vi har større risiko for at blive dårlige både fysisk men også følelsesmæssigt. Vi kan let føle os svagere end normalt. Arbejdet med vejrtrækningen er uvurderligt for at hjælpe os igennem sæsonen.
 
I det gamle Kina, var efteråret karakteriseret med ’tørhed’. Derfor var det vigtigt for at beskytte lungerne fra den ydre temperatur og sørge for at være velhydrerede.
Klæd dig selv ordentligt på – det er bedre at være lidt for varmt klædt på end lidt for koldt. Tag et ekstra lag tøj på.
 
I forberedelsen af vinteren er det vigtigt at gå den i møde med styrke og uden svaghed. Så for at holde lungerne i tip top stand og cirkulationen god – er vi nødt til at have en god væskebalance og have et moderat fysisk aktivitetsniveau. Vi er i en periode hvor vi forstærker; fysisk mod efterårets kulde og emotionelt mod irrationel opførsel.
 
 
Arbejdet med vejrtrækningen
 
I en række traditioner bliver vejrtrækningen associeret med energi. Ved at arbejde med vejtrækningen kan vi øge vitalitet og energi. Fysisk træning arbejder med kroppen, meditation er arbejdet med sindet og vejtrækningen kan hjælpe med regulering af følelserne. Hvis du arbejder regelmæssigt med vejtrækningen kan du snart se effekten på din vitalitet og optimisme.
 
Bare ved at flytte opmærksomheden og bevidstheden til vejrtrækningen kan vi let udveksle 4-5 liter luft ved hver vejrtrækning frem for den halve liter mange normalt trækker i hvile. Forskellen er ret fantastisk.
Så minimum 3 gange om dagen, stop op, og vær mere opmærksom på din vejtrækning. Dette vil automatisk øge energien og vitaliteten. Når du trækker vejret ind, tænker du på indåndingen og når du puster ud, tænker du på udåndingen.
 
Man kan også øge effektiviteten i vejrtrækningen i disse ’opmærksomme vejrtrækningsøvelser’ ved at bruge maven.
Når du trækker vejret ind, trækker du maven ind mod rygsøjlen (sug navlen ind) og når du ånder ud, giver du slip på maven.
(Ved den ’naturlige’ vejtrækning er det modsatte der foregår).
Denne vejrtrækningsteknik kræver at vi kan bruge vores vejrtrækningsmuskel diagphragma effektivt. Respiration er vitalitet, åndedrættet er energi. Med en afslappet og bevægelig diaphragma kan vi med hvert åndedrag generere mere energi.
 
Man er nødt til at være afslappet i kroppen for at trække vejret bedre. Her kommer et par simple øvelser der kan afslappe kroppen specielt i de områder det kræver for at have en bedre bevægelse i brystkassen under vejrtrækningen.
Øvelserne er simple, men det betyder at de kræver daglig øvelse for, at vi kan høste effekten af dem.
Vejrtrækningen er ofte begrænset af spændinger i maven og brystet, så de første øvelser arbejder på at afspænde disse.
 
Øvelse 1:
 
1. læg dig på gulvet, arme og ben strakte, prøv at række langt med hænder og fødder.
2. når du ånder ind, rækker du så langt du overhovedet kan med både hænder og fødder. Giv langsomt slip på udåndingen.
3. forsæt øvelsen ved næste indånding…
4. fortsæt ca. 15 ind- og udåndinger.
 
 
Øvelse 2:
 
1. Stå på gulvet med vægten ligeligt fordelt på begge fødder, skulderbredde imellem fødderne. Drej kroppen fra side til side med afslappede arme, så de ’slasker’ foran og bagpå på samme tid.
2. Denne øvelse afslapper taljen og derved brystet.
3. fortsæt 3-4 minutter.
 
 
Afslappet banken af kroppen
 
Dette er en simpel øvelse til at afslappe brystet.
 
1. med let knyttet hånd banker du meget afslappet omkring brystet, brystmusklerne og under brystet og i siderne ca. 2-3 minutter på hver side. (kvinder banker ikke på selve brystet).
2.  efterfølgende med åben hånd klapper du de samme områder i minimum 3-4 minutter.
 
Løft armene og træk vejret
 
Dette er en øvelse, der især er god at udføre om efteråret for at effektivisere respirationen meget simpelt.
 
1. stå med armene langs siden, løft armene lige op over hovedet, ånd i og hold vejret i 3 sekunder, ånd ud og lad armene falde ned på siden af kroppen langsomt.
2. gentag med næste ind – udånding
3. gentag 15-20 gange.
 

Afsluttende råd til efteråret
 
Efteråret er som nævnt perioden til at se på hvad sommeren bragte, og give slip på de ting, der ikke havde den tilsigtede progression. Samtidig bør vi lægge mærke til hvad der var positivt og øge fokus og opmærksomhed på dette for at videreudvikle og følge til dørs.
 
Efteråret er tidspunktet hvor det er godt at afslutte negative relationer, skifte job og dirigere positive transformationer så de kan udfolde sig videre og se dagens lys til foråret.
Det er også nu, at der skal ses på hvilke projekter der skal afsluttes for året samt udpege og afrunde det som stadig er i bevægelse. 
Vinteren er tiden hvor vi returnerer til ’selvet’ og det er bedst at gøre dette når de ting vi gerne vil have opnået for året rent faktisk er gjort.
Vinteren er øjeblikket hvor vi skal meditere på hvad der vil ske til foråret, forberede os på hvad der kommer og smide det ud der er gammelt og ikke længere brugbart. At returnere til ens center og fokusere på, hvad der er brugbart og give slip på det som ikke er før overgangen til foråret.