Intro:

Qigong, direkte oversat, ’energi arbejde’ og neigong ’indre arbejde’, er begge udtryk, der i dag bliver brugt til at beskrive en række øvelser man oprindeligt i Kina refererede til som yangsheng ’livs-nærende øvelser’.

Nogle af de ældste medicinske optegnelser fundet i Kina blev opdaget i gravkamre fra Han dynastiet (206 f. Kr. – 220 e. Kr.). Disse dokumenter indeholdt beskrivelser og illustrationer af øvelser, der blev brugt til behandling af specifikke lidelser, til at forebygge sygdomme og til at opbygge helbredet.

Over de næste mange århundreder blev disse øvelser, der oprindeligt, primært var baseret på dyrs bevægelser, raffinerede og udvidede til også at indeholde bevægelser og øvelses-rutiner, der styrker funktionen af de indre organer, beroliger sindet, mindsker smerte og genopbygger den normale funktion af knogler, led, sener, ligamenter og muskler.

Hvad er qigong øvelser
Qigong øvelser tager udgangspunkt i de bevægelsesmønstre, som kroppen er skabt til. Med øvelserne bliver kroppens led, bindevæv og muskler langsomt bevæget i deres naturlige baner.

Øvelserne hjælper kroppen til at give slip på unødige spændinger, og kan på sigt lære kroppen at bevæge sig hensigtsmæssigt i hverdagen ved effektivt at balancere mellem spænding og afslapning.

Hvordan forklares effekten af qigong ud fra kinesisk forståelse
Kineserne tilskrev effekten af disse livs-nærende øvelser til den indre energi kaldet qi. Ved at udføre qigong, bliver den indre energi styrket og hjulpet til en effektiv og fri bevægelse i kroppen.

Men hvad er qi?
Simpelt forklaret er qi det, som giver mennesket liv, men også den energi, der får planten til at gro, solen til at stige og vinden til at blæse. Denne forståelse af én grundenergi skal ses i lyset af Taoismens forståelse for de indbyrdes forhold imellem menneske og natur, som beskrevet i yijing, forvandlingernes bog:
”Universet er et makro-kosmos af sammenbundne forhold, hver person er et mikro-kosmos af universet. For at forstå universet, må man studere sig selv; for at forstå sig selv, må man studere universet.” 

Qi er selve livsenergien
Ifølge kinesernes forståelse, fungerer eksempelvis vejrtrækning, stofskifte og fordøjelse samt immunfunktion – ved hjælp af qi´ens konstante cirkulation i kroppen.
Det vil sige, at qi er et relativt begreb, der skal forstås som mange forskellige koncepter på samme tid.
Dog kan man se, at det oprindelige skrifttegn for qi i menneskekroppen (氣) består af en øvre del, der repræsenterer luften, underforstået ilten, og en nedre del, som symboliserer riskornet, føden.  Man kan derfor let forklaret sige, at qi er den energi, som dannes af ilten, vi indånder og maden, vi spiser. Dette er ”tilført energi” og ikke inkluderende den medfødte yuan-energi fra forældrene.

Qigong styrker kroppens funktioner

Man behøver dog ikke benytte tusinde år gamle kinesiske opfattelser af kroppen for at forklare, hvorfor qigong virker så effektivt på krop og sind. Det vigtigste aspekt for at qigong virker effektivt på kropsvæskernes bevægelse, herunder blod, lymfe samt led- og rygmarvsvæske, hænger sammen med at den menneskelige krop hovedsageligt består af væske. Ca. 60% af den samlede kropsvægt er væske.

Blodet

I forbindelse med blodets cirkulation er formålet med qigong primært at forbedre elasticiteten i karsystemet. Ikke som ved en normal kredsløbstræning, hvor formålet er at hjertet skal pumpe kraftigere.

Målet er derudover at forbedre udvekslingen mellem blod og væv ved at øge antallet af de fineste blodkar, kapillærerne, så tilførslen af blod til vævet optimeres. Udvekslingen i cellerne bliver forbedret og tilbageløbet via venesystemet bliver styrket.

Dette betyder ikke at almindelig kredsløbstræning er dårligt, usundt eller overflødigt. Tværtimod!
Qigong fokuserer blot på nogle andre aspekter, men har desuden den fordel at det kan udøves af personer, der ellers er udelukket for kredsløbstræning på grund af sygdom og lign.

Lymfen
Lymfesystemet består af et netværk af lymfebaner og lymfeknuder, der bliver bevæget ved små kontraktioner i den glatte muskulatur i selve karret samt ved tryk uden på karrene skabt af bl.a. aktivitet i skeletmuskulaturen og af åndedrætsbevægelserne.

De store organer som lunger, milt og lever, er alle tilknyttet lymfesystemet. Ved qigong er det primære fokus at forbedre det frie forløb af lymfevæsken i lymfekar og optimere funktionen af åndedrætsmusklen diaphragma, som er den primære pumpe for lymfesystemet.

Under qigong øvelserne opstår rytmiske bevægelser i de områder af kroppen, hvor der er de største lymfeknuder: Armhuler, knæhaser og bækkenområdet. Ved at styrke lymfens bevægelse igennem lymfebanerne, bliver kroppens affaldshåndtering forbedret, hvilket øger immunfunktion.

Ledvæsken
Ledvæsken (synovialvæsken) er en klar væske, der beskytter og smører ledhulen i de ægte led. Væsken fylder ledhulen ud og beskytter derved ledbrusken og giver en fri bevægelighed i leddet.
Qigong virker ved langsomt at komprimere og udvide leddene. På den måde stimuleres der til en god produktion af ledvæske, som forebygger ledproblemer.

Spinalvæsken.
Rygmarvsvæsken (cerebrospinalvæsken) er en klar væske, der omgiver rygmarven og hjernen. Den støtter og beskytter imod skader og tilfører næring til hjernen. Væsken bliver dannet ved at en række små blodkar løber ud i hjernens hulrum. I hulrummet bliver visse dele af blodet filtreret af et cellelag, der kun tillader vand, sukker, salte og visse typer hormoner at passere.

Der produceres ca. 500 ml. cerebrospinalvæske i døgnet. Mængden er meget større end det kroppen på en gang kan indeholde i sit system. Dette skyldes, at der sker en stor udskiftning af væsken i løbet af døgnet, og man forstår derved, at systemet ikke bare er en stødpude for hjernen, men et aktivt system, der fører næring til og affaldsstoffer fra hjernen.
Qigong øvelser påvirker nænsomt rygsøjlen i en pumpende bevægelse, så cirkulationen af rygmarvsvæsken bliver forbedret.

Led, muskler og bindevæv
Ledbevægeligheden er bestemt af længden på muskler, sener, ledkapsler og ligamenter. Under qigong øvelserne får muskler og led større bevægelsesfrihed og de bliver mere udholdende ved de langsomme og kontrollerede bevægelser.

I arbejdet med kroppens bindevæv er det især fascier og senerne der bliver fokuseret på. Fascier er de hinder, der omslutter organer, muskler, nerver og blodkar. Under øvelserne strækkes dette bindevæv og den indbyrdes bevægelse i vævet forbedres. Senerne forbindelser muskler og knogler, denne forbindelse og herunder styrken samt evnen til at trække sig effektivt sammen når muskler og led bevæges er ofte negliseret i almindelig muskeltræning. Senernes styrke og tilhæftningen til knoglerne styrkes af de langsomme repetitive bevægelser i qigong.

De indre organer.
De indre organer bliver under qigong øvelserne rytmisk presset sammen, dette sker bl.a. ved det dybe åndedræt hvor mellemgulvet sænkes og presser organerne ned og ud. Organernes og deres ophæng strækkes derved med øget cirkulation til følge. Både mavesækken, galdeblæren, leveren, milten og blæren nyder godt af denne ”massage” men også peristaltikken, altså tynd- og tyktarmens bevægelser optimeres og hjælper til en bedre optagelse af næring samt udskillelse af affaldsstoffer.

Fokus og jordforbindelse

Qigong øvelser flytter fokus ind i kroppen, hvilket afslapper sindet. En øget opmærksomhed i kroppen forøger den generelle kropsbevidsthed, og balancen og jordforbindelsen bliver styrket. Man kan sige at jo mere jordforbindelse man har, jo mere virkelighedskontakt har man og dermed også en øget evne til at fornemme sig selv og andre mennesker.

Kroppens biokemi

Inaktive personer har lavere niveauer af (insulin-like growth factor-1) IGF-1, et peptidhormon, der spiller en stor rolle i vækst og opbygning af kroppen og de har også et lavere niveau af (brain-derived neurotropic factor) BDNF, som er en slags super-gødning for hjernen.
Disse stoffer bruger hjernen til at opbygge nye hjerneceller med (neurogenesis) og de forbedrer forbindelser imellem de eksisterende hjerneceller (neuroplasticitet).

Motion, f.eks. løb og styrketræning, men også qigong er alle motionsformer, der påvirker, at der bliver frigjort mere IGF-1, som derved indløber i hjernen og stimulerer til mere BDNF.
Hippocampus, et område, som både er involveret i hukommelse, humør og orienteringsevne, er meget sensitivt til denne super gødning. Det vil sige, at når man f.eks. dyrker qigong forbedrer man dette område og forebygger derved bl.a. demens, alzheimers og depression.

I håndteringen af stress er der endnu flere gode nyheder: Ved fysisk aktivitet øges også Dopamin, belønningshormonet samt Serotonin, der er med til at regulere humør, søvn, appetit og hukommelse.
Man har målt at mennesker, der mediterer og træner aktiv afslapning regelmæssigt, også har højere niveauer af BDNF, som efterfølgende gav en større cortikal tykkelse sammen med bedre humør og kognitiv funktion.

I det ovenstående har jeg forsøgt at beskrive nogle af de fysiske processer og mulige virkningsmekanismer både fysisk og mentalt ved træning af qigong. Jeg vil afslutningsvis gerne udtrykke min begejstring for disse øvelser der på trods af en tusind år gammel historie meget vel kan vise sig at være mindst lige så relevante i vor tids stressede hverdag.
Personligt mener jeg, at det er en enkel og virkelig effektiv måde at opnå sundhed i krop og sind og opfordrer alle, både unge og ældre,  inaktive og aktive at supplere Deres nuværende træning med lidt energi arbejde.